Økologisk bomuld - hvorfor det?

 

På selve bomuldsplanten sidder der blomster og det er disse blomsters frøkapsler der er den egentlige bomuld.

Bomuldsfrøene sås om efteråret og så vokser planterne til de bliver høje. Mandshøje. De gror i ca. 9 måneder inden man kan høste bomulden.

Bomuldsbusken slår ud med lyse, fine, cremefarvede blomster og efter et par dage ændrer de farve til rosa. Efter yderligere tre dage falder blomsterne af og nu er de blevet røde.

Frøkapslerne bliver store som hønseæg og efter ca. en måned har fibrene opnået deres fulde længde. Når frøkapslen er modne, åbner de sig og bomuldsfibrene svulmer op og tørrer ud.

Dette bliver siden hen til en ”bold” og det er den man plukker. Efter plukning renser man den fri for alt snavs. De frø der bliver til overs fra bomulden anvendes bl.a. til olie i levnedsmidler og til dyrefoder. Den rene bomuld pakker man i bomuldsballer.

Bomulden og dens historie

Bomulden tilhører samme familie som hibiscus og okra (en etårig eller flerårig urt med oprindelse i det tropiske Afrika). Den producerer et naturligt fiber der bl.a. anvendes til fremstilling af tøj, sengetøj, duge osv. Den vokser vildt som buske eller træer i de fleste tropiske områder. Dyrkningen af den sker for det meste i subtropiske og tempererede klimaer.

Man ved ikke helt hvor længe bomulden har været brugt til produktion af tekstiler. Videnskabsmænd har i grotter i Mexico fundet stykker af bomuldsbolde og bomuldstøj, der viste sig at være mindst 7000 år gamle. Den bomuld man fandt lignede vældig meget den bomuld, der i dag vokser i USA.

Historien fortæller os følgende:

Bomulden kom til Sverige under vikingetiden. Man har dyrket bomuld i Indien i stor skala i mere end 5000 år. Fra år 3000 f. Kr. dyrkede man, i Indus River Valley i Pakistan, bomuld og vævede tøj. Mayaindianerne fremstillede bomuldsvævet stof af høj kvalitet 600 f. Kr.

Arabiske købmænd introducerede bomuldstøj i Europa omkring 800 e. Kr. Omkring år 1500 e. Kr. var bomulden anerkendt i hele verden. På 1500- og 1600-tallet begyndte man at dyrke bomuld i USA. Det var dog ikke før den store opfindelse af bomuldsmaskinen i 1720 i England at bomuldsproduktionen rigtigt satte i gang.

Dyrkning

Bomuldsbusken har brug for et klima med 175-225 frostfrie døgn pr. år og den behøver samtidigt rigeligt med vand for at gro. Når det bliver høsttid er den meget følsom for regn og for at give bedst afkast og bedst kvalitet skal den høstes i tørvejr og solskin.

Bomulden har følgende egenskaber: stor vaskægthed, slidstærk og den køler når det er varmt.

Fibrenes ujævne overflade gør at bomulden let optager snavs og derfor kræver den høje temperaturer samt et kraftigt vaskeprogram, når den vaskes. Takket være vaskægthed skades den ikke ved denne behandling.

Den isolerer ikke varme så godt og det gør den delvis ikke på grund af den lave elasticitet. Tøj lavet af bomuld er derimod kølende og derfor passende i varmt klima. Det er cellulosefibrene der fører varmen væk fra huden.

Lande

Næsten overalt er bomuldsdyrkningen mekaniseret men i de fleste u-lande er det ikke nødvendigvis sådan. I USA, Europa og Australien er dyrkningen mekaniseret. De største producenter af bomuld findes i USA, Rusland, Kina, Indien, Pakistan, Argentina, Peru, Tyrkiet, Egypten og i Sudan.

Miljøpåvirkning

I dag kommer næsten halvdelen af verdens tekstilproduktion fra bomulden. Tøjbranchen vokser og flere og flere mennesker skal ha tøj. På grund af dette øger fabrikationen og dette indebærer en alvorlig trussel mod sjældne naturlige levesteder og mod grundvandet der forsyner tusindvis af mennesker i de fattigste af produktionslandene med vand.

Kunstvanding

Eftersom bomulden behøver meget vand for at vokse og eftersom ikke alle lande har naturlig nedbør, betyder dette at man må erstatte vandet på en kunstig måde: kunstvanding. Det betyder igen at flere lande derfor har mangel på almindeligt drikkevand: en generel mangel på grund- og overfladevand opstår. Dyr og planter påvirkes når deres vandforsyning mindsker eller helt forsvinder.

Sprøjtning mod skadedyr

Bomuld behøver også flere mængder landbrugskemikalier for at mindske angreb fra skadedyr og ukrudt. Dette på grund af at den har en lang vækstperiode, fordi blomstring og frø-dannelsen tager tid. Det kan også være fordi den bomuld der dyrkes kommercielt i dag ikke er tilpasset der hvor den rent faktisk dyrkes.

De tre mest frygtede skadedyr er ”bomuldsmøllen” (pectinophora gossypiella), ”tobaksmøllen” (heliothis virescens) og ”majsmøllen” (helicoverpa zea).

Dyrkning af bomuld kræver årligt en fjerdedel af verdens forbrug af pesticider og en tiendedel bruges på ukrudtsmiddel. Bomulden sprøjtes når den gror og igen når den skal høstes. Under høsten sprøjtes planten med afløvningsmiddel, lignende middel blev brugt under Vietnam-krigen og 2. Verdenskrig.

Forsvinder insekterne, så forsvinder også mange fuglearter og dyrearter.

Vaskeprocessen

Når bomulden vaskes gennemgår den flere processer for at skille sig af med spindeolier, fedt, slettemidler m.m. Selve vaskepulveret indeholder flere kemikalier.

Farvningen

Farvningen anses for at være det mest miljøbelastende led i tekstilindustrien. I visse lande farver man bomulden med så farlige kemikalier at de er forbudte hos os. Pentaklorfenol f.eks. bruges til at fjerne mugpletter på stoffet og bensidin er et farvestof der er stærkt kræftfremkaldende.

Udslippene kan indeholde kemikalierester og kemiske stoffer. Salt bruges i store mængder når det gælder farvning og det slippes ud med afløbsvandet og forårsager store problemer eftersom både grund- og overfladevandet får forhøjede saltmængder.

Krympefri

For at materialet skal være så krympefrit som muligt, bruger man f.eks. formaldehyd der er kræftfremkaldende. Mange af disse giftstoffer spreder sig videre til fødekæderne og risikerer på sigt at påvirke og forstyrre funktionerne og balancen i vigtige økosystemer.

De mennesker der arbejder med bomulden bliver også syge når de udsættes for kemikalierne. Miljøproblemerne med bomulden slutter ikke ved fremstillingen. Helse- og miljøskadelige stoffer bruges også i de senere led af produktionen selvom der findes andre alternativ.

Dette har følgende konsekvenser: sprøjtegifte skader mennesker og naturen

En helt almindelig bomuldstrøje kan indeholde op til 250 forskellige kemikalierester.

De skadelige stoffer forsvinder først efter ca. 10 vaske.

Desværre findes der ingen direkte statistik over hvor mange sygdomstilfælde og allergier der forårsages af det tøj vi bærer, men allergier og hudbesvær øger stadig.

Økologisk fremstillet bomuld

I bomuld der dyrkes økologisk, bruger man ikke bekæmpningsmidler og stressende gødningsmidler. Det gør at det færdige produkt er af højere kvalitet, får længere fibre og en øget levetid.

Hvilke krav stilles der på økologisk fremstillet bomuld?

  • Produktionen skal være baseret på vand samt være energivenlig
  • Naturlige gødningsmidler og kompostering forekommer, hvilket forsikrer de kommende generationers marker med god tilgang til næring
  • Man benytter alternative løsninger til farlige afløvningsmidler / bomulden håndplukkes ved mindre produktioner
  •  

Hvad er der for tiltag indenfor økologisk fremstillet bomuld?

Fremstillingen af økologisk bomuld sker i dag flere steder i verden. Den økologiske fremstillingen begyndte omkring 1989/1990. Desværre fremstilles den stadig i en meget lille skala og man plejer at sige, at den står for ca. 0,1 procent af verdens bomuldsproduktion. Men det man skal fokusere på er at tallet stadig stiger og stiger efterspørgslen vil produktionen helt sikkert følge med.

De lande der i dag dyrker økologisk bomuld er bl.a. USA, Tyrkiet, Australien, New Zealand, Peru, Uganda, Kina m.fl. Argentina og Brasilien er i gang med forberedelserne.

At gå over til økologisk fremstillet bomuld

En omlægning fra konventionel fremstillet bomuld til økologisk fremstillet bomuld kræver mange grundlæggende forandringer i fremstillingsteknik, valg af afgrøder m.m.

Man kan ikke bare stoppe med at bruge gødning og bekæmpningsmiddel og så i øvrigt bare fortsætte som hidtil. Vil man ikke længere bruge gødning må man tage helt andre forholdsregler mht. lokale produktionsforudsætninger, jordstrukturen, frugtbarheden m.m.

Når man slutter med at bruge kemiske bekæmpningsmiddel må man forsøge at forebygge ukrudt og andre skadegørere med andre dyrkningsmetoder.

Det kan tage mange år før almindelig fremstillet bomuld bliver til økologisk fremstillet bomuld.

Der er en del bønder som har omlagt til økologisk produktion og inden de helt kan klasses som økologisk bomuldsproducent kan der rent faktisk gå op til 3 år. Der er dog selskaber der køber bomulden fra producenter der er i gang med en omlægning: ”cotton – in conversion” hedder princippet. Det skal stå i tøjet hvis der er den slags bomuld der er brugt.

Fakta fra: Verdensnaturfonden og wikipedia